|
Efterløn - otium og hvad
så?
Vore dages
"aftægtsfolk", hvis man
må kalde os det, er
langt mere privilige-
rede end vi var for bare
et par generationer
siden.
Idag er mange ældre både
kræsne og aktive og,
ikke mindst, har de
kunnet
sikre sig en langt bedre
økonomi i deres alderdom
end tidligere genera-
tioner har været i stand
til.
Kombinationen: Tidlig
pensionering, en god
pensionsordning, stor
friværdi i
fast ejendom, og et
generelt bedre helbred
har betydet, at de store
årgange,
født under og lige efter
anden Verdenskrig,
ønsker at tilbringe
enten hele
eller dele af deres
alderdom i mere
behagelig omgivelser!
Omgivelser som kan give
en højere livskvalitet
på næsten alle områder.
Hvis man i 60-65 års
alderen er begyndt at
mærke småskavanker som
stivhed
i ledene, gigt, astma,
fibromyralgi m.m., så er
nogle måneders, eller et
perma-
nent ophold i
Middelhavslandene, et
godt bud på løsningen af
ens problemer
i den retning.
I denne artikel vil jeg
slå et slag for KRETA,
øen som man ikke kan
slippe igen,
når først man har været
der. Og her mener jeg
ikke kun på
charterferie, liggen-
de på en strand ved en
swimmingpool i skyggen
af et stort hotel.
Nej, jeg taler om det
rigtige KRETA.
kretensernes KRETA!
KRETA har alt hvad man
kan ønske sig og mere
til, hvis man ikke vil
nå at
kede sig! De små øer i
det græske øhav er
charmerende, men er for
små til et
fast ophold. Man kommer
hurtigt til at kede sig,
når man støder ind i de
samme
mennesker hele tiden.
Desuden er der ikke nær
så mange seværdigheder,
eller
så afvekslende og
storslået en natur -
flora som fauna, på de
små øer.
KRETA har, som de fleste
vil vide en mere end
5ooo årig historie,
begyndende
i Neolitisk tid, med de
første beboere som kom
fra Mesopotamien
(imellem
floderne) Eufrat og
Tigris. Idag Irak.
Første civilization var
Minoerne.
Men, måske vigtigst af
alt for mange danskere,
som ønsker at købe hus i
Syd-
europa: PRISNIVEAUET PÅ
BOLIGER ER LAVERE END I
SPANIEN OG
FRANKRIG!!
På et relativt begrænset
geografisk område, øen
er ca. 35o km lang og
ca. 100 km
bred, finder man nogle
af de højeste og
smukkeste bjerge i
Europa, 2 høje
bjergmassiver:
Psiloritis og Leuka Ori,
som er dækket af sne fra
oktober til
maj-juni. Skiløb er
muligt, selvom
faciliterne endnu ikke
er så udbyggede som
de kunne være. (Bjergene
er ca. 2500 m høje).
Ind imellem disse store
bjerge er der grønne
dale og smukke, vilde
slukter,
samt grotter som har
betydet meget i
kretensernes historie,
især under tyrkisk
besættelse i henved 300
år. Her skjulte man sig
i månedsvis fra
besættelsesmagten.
KRETA har noget at
tilbyde alle typer
mennesker!
Øens uendelig lange
historie, med skiftende
besættelser af
forskellige folkeslag
som: Arabere,
italienere, venetianere,
og endelig tyrkere har
efterladt så mange
synlige spor i
hverdagen, ligefra
påklædningen (hos de
ældre), til
madlavningen,
musikken, sangene,
dansene, bygningerne,
je, selv i mentaliteten.
Denne charmerende
blanding af det arabiske
og det italienske, som
bl.a. kan
ses i byggestilen, er
meget forskellig fra den
man kender på andre
græske øer,
hvor historien har været
anderledes.
For eksempel den med de
små hvide, firkantede
huse, med blå - eller
grønmalede
sprosser, i Kykladerne.)
På KRETA er huse over en
alder på 2-300 år
kalksandstensfarvede,
med natur-
farvet træværk eller
okkerfarvede med farvet
træværk, ligesom i
Italien.
For naturelskere er det
et rent paradis at
opholde sig på Kreta, på
næsten alle
årstider. Udover de mest
kendte og almindelige
buske og træer
for området, som: Gyvel,
lyng, mimoser, neria,
bougainvilla, figen,
kirsebær,
akacietræer,
citrustræer, er der på
KRETA flere hundrede
sjældne arter af
planter og blomster som
ikke findes andre steder
i Europa, ja, end ikke i
hele verden! Dette
p.g.a. KRETA`s specielle
beliggenhed lige udenfor
den europæiske
fastlandssokkel, da den
seneste istid indfandt
sig.
Afhængig af årstiden,
kan man finde de mest
vidunderlige krydderier,
som
dels er smukke i
farverne(vild timian),
dels dufter flere meter
væk.
Det er næsten
unødvendigt at nævne, at
KRETA har en relativ
stor vindyrker-
tradition (og ihvertfald
verdens ældste). Den
bedste vin dyrkes syd
for Herak-
lion, hvor der ligger
flere store
vinkooperativer. Men den
bedste vin fremstilles
af helt private
vinbønder eller på
klostre. Næsten alle
kretensere har nogle
vin-
stokke til eget brug.
Det vil sige til
familiefester. Af den
pressede vinmasse
brænder man det meget
populære og sunde
produkt: RAKI.
KRETA`s jord er, som
kretenserne synger i
deres sange," rød som al
den blod
der er gydt igennem
århundreders
besættelser".
De kretensiske klipper
kan dog have mange
farver, fra klar
krystal, over kridt,
til grøn/blå skifer og
terracottafarvede sten.
KRETA har fra byzantinsk
tid ca. 1100-tallet, et
stort antal kirker og
klostre og
en stor skat af kostbare
ikoner, blandt andet i
kirkerne, men også på
museer.
Desuden kalkmalerier.
Ikonmalertraditionen
føres videre, og man kan
kø-
be helt nye ikoner i høj
kvalitet, der ligner de
gamle nøjagtigt, og for
rimelige beløb.
"EL GRECO" - grækeren er
født på Kreta - ikke
langt fra Heraklion. El
Greco var
Kreta`s mest berømte
ikonmaler. Han flyttede
fra KRETA som helt ung
og
nyuddannet og kom først
til Italien, siden
Toledo i Spanien, hvor
han boede hele sit liv.
Hans navn var
oprindeligt Dominico
Theotokopoulos.
For musikelskere er
KRETA det helt rigtige
sted.
Mange af de mest berømte
græske komponister og
sangere er født på
KRETA.
Blandt andet Manos
Hadjidakis, Mikis
Theodorakis og
Markopoulos.( Har skre-
vet musikken til Zorba
og Aldrig om søndagen.)
Men øen KRETA har en
helt speciel, egen
musiktradition, nemlig
musik spillet
med de århundredgamle
instrumenter: Lyra og
laouto.
Til musikken synges
mundtligt overleverede
sange, som kaldes
Mantinades,
og på Vestkreta også
Rizitika (rodsange).
Musikken og dansen er så
nært
knyttet til den
kretensiske folkesjæl,
at man roligt kan sige
at musikken er
KRETA.
Hele året rundt spilles
der på små og store
musiksteder, privat
eller til
koncerter, samt ikke
mindst, til bryllupper
og barnedåb, men i hele
sommer-
halvåret (minus maj),
hvor man ikke holder
bryllupper, hører man
den ka-
rakteristiske klang fra
lyren og laoutoen, fra
alle de små landsbyer.
Musik-
ken kan høres 10-20
kilometer borte, da
himlen er høj og ingen
vind rør
sig. Til de store
familiefester kommer der
mellem 5oo og op til 5 -
7ooo
mennesker. Alle med
pengegaver til
brudeparret, "som skal
have en god
start i livet"!
Der danses i ekstatiske
rundkredse til den lyse
morgen og alle er på
gul-
vet. Dansene er
harmoniske, feminine og
maskuline i een skøn
blanding.
Klimaet er noget nær
ideelt på KRETA. Der
falder tilstrækkeligt
megen regn
til, at øen er endog
meget frugtbar. Der er
store forskelle fra nord
til syd og
øst til vest på KRETA,
rent klimamæssigt.
Vindede veksler meget og
ofte
på KRETA, og afhængig af
hvor den kommer fra og
hvornår, giver det stærk
varme (noti`as= sydfra),
eller nordfra, kølighed
(meltemi). Oftest kommer
vinden
dog fra Kaukasus,
hvorfor klimaet på KRETA
ligner det balkanske og
tyrkiske.
KRETA er idag en
moderne, driftig ø med
industrier, vindmøller,
universiteter,
store moderne
hospitaler, samt
naturligvis lufthavne (2
stk.) og bådfart til og
fra alle de store byer
på nordkysten. De senest
indsatte færger er som
flydende
luksushoteller. Der er
mange afgange i
højsæsonen til og fra
Piræus.
Transport fra København
til KRETA kan med fordel
ske med Olympic Airways,
som har specielle tilbud
flere gange om året:
maj, oktober, november,
december,
samt januar, februar.
Ca. 2700,- kr. for retur
til Heraklion for ca. 3
uger.
Infrastrukturen er siden
sidst i 6oèrne blevet
moderniseret og
forbedret med
store veje på langs af
øen. Flere steder kan
man med lidt god vilje
kalde det
motorveje, men vejenene
skifter lidt i kvalitet,
afhængig af strækningen,
fra
amt til amt.
Som man kan forstå er
jeg meget begejstret for
KRETA. Dette tror jeg
dog
i høj grad hænger sammen
med det faktum, at jeg
fra starten har været
der på
deres vilkår, og ikke
følt, at jeg skulle have
nogen særbehandling. Det
har så
betydet at jeg bliver
betragtet som: "dik`a
mas" = "een af vore".
Det kræver
dog et minimum af
sprogkundskaber i græsk.
Ikke at det er
nødvendigt for
at begå sig på KRETA,
men fordi man får en
større stjerne hos
lokalbefolk-
ningen. Hviket altid vil
være en fordel, når man
har til hensigt at
bosætte
sig i deres land.
Når man som dansker
ønsker at bo, f.eks. i
Sydeuropa, så mener jeg,
at det er
meget vigtigt at sætte
sig ind i de lokale
beboeres kultur,
mentalitet og tradi-
tion. Ellers er man der
mere for sin egen, end
for sine værters skyld,
og
det giver ikke det
bedste samspil imellem
os nordboere og
middelhavsfolkene.
Bodil Høegh-Guldberg.
Kulturformidler. Danmark
- Grækenland. |
